Anthonys Festudlejnings lejebetingelser er udarbejdet af os, såvel der hersker ingen tvivl omkring aftaleindgåelsen af leje, levering og ansvarsgrundlag for det pågældende materiel.
Levering og risikoovergang
Stk. 1. Ved indgåelse af lejemålet aftales det, hvorvidt det lejede udstyr skal leveres af Anthonys Festudlejning eller det bliver afhentet af kunden selv. Ved levering aftales prisen inter partes, hvor der
beregnes en leveringstakst pr. kilometer, hvilket omfatter levering til hele Fyn og Trekantområdet.
Stk. 2. Ved modtagelse af det lejede udstyr skal lejer foretage kontrol af udstyret. Såfremt der opstår mangler ved udstyret, er lejer forpligtet til hurtigst muligt at kontakte Anthonys Festudlejning, som
endvidere skal kontaktes, hvis der opstår problemer med udstyret efter, det er taget i brug.
Erstatningsansvar og forsikring
Stk. 1. Vores lejebetingelser skal overholdes, såvel der ved lejemålets afslutning skal afleveres det lejede materiel uden skader. Sker der under lejeperioden skader på det lejede udstyr eller medfølgende
materiale skal udbedringen ske for lejers regning, undtagen hvis skaden kan karakteriseres som almindelig slitage.
Stk. 2. Udstyret anses for at være i lejers besiddelse under hele lejeperioden, samt under eventuelle overskridelse af tilbagelevering. Derfor kan vi ikke drages til ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste
eller andet indirekte tab, herunder også tidstab. Indtræder der derimod skader på fast ejendom, græsplæner, sportspladser og lignende, hvor det lejede udstyr anvendes, inklusive løsøre, kan Anthonys
Festudlejning ligeledes ikke drages til ansvar, så længe udstyret er i lejers besiddelse.
Stk. 3. Enhver skade der måtte opstå ved brugen af udstyr fra Anthonys Festudlejning, uanset om skaden følger direkte eller indirekte af udstyret, er det lejerens eller brugerens eget ansvar. Således kan
Anthonys Festudlejning ikke holdes ansvarlig for skader sket på personer eller materialer, som opstår ved brug af udstyret. Vi gør opmærksom på, at udstyret kan være farligt, og sørger derfor for at lejeren
er informeret om risikoen samt den retsmæssige brug af udstyret.
Stk. 4. Det lejede udstyr er er ikke ansvarsforsikret af Anthonys Festudlejning. Opstår der hertil skader i forbindelse med leje, er det dækker lejerens egen forsikring, der skal dække tabet. I forbindelse med
tyveri, ødelagt udstyr med videre er det lejeren, som selv dækker det tabte til Anthonys Festudlejning.
Anthony’s Festudlejnings ansvar
Stk. 1. Hvis der opstår mindre forsinkelser i forbindelse med Anthonys Festudlejning levering og afhentning af det lejede udstyr, gives der intet nedslag i den aftalte pris, såfremt forsinkelsen skyldes trafikale forhold, uforudsigelige uheld eller lignende. En mindre forsinkelse anses som en, der ikke overstiger en time.
Stk. 2. Anthonys Festudlejning er ikke forpligtet til at foretage reparationer eller udskifte det lejede udstyr i lejeperioden, medmindre der opstår fejl på udstyret som uomtvisteligt ikke følger af forkert brug af udstyret. Skulle der være fejl på materiellet fra start, skal det oplyses fra lejers side hurtigst muligt til Anthonys Fest udlejning.
Lejers ansvar
Stk. 1. Lejeren stilles det fulde ansvar for det lejede udstyr gennem hele lejeperioden, henført af lejebetingelser.
Stk. 2. Det er lejers ansvar at indhente de fornødne tilladelser til brugen af det lejede udstyr og opstillingen af dette. Hertil er det ligeledes er lejeres ansvar at informere brugerne af det lejede udstyr om, hvad retsmæssig brug og betjening af udstyret er.
Stk. 3. Det er lejers egen pligt at sørge for, at der er en tilstrækkelig strømforsyning til det lejede materiel. Der gives ikke nedslag i prisen, hvis lejer ikke tilvejebringer dette. Såfremt det skulle opstå materielle skader som følge heraf, gives der ikke nedslag i prisen, ligesom udbedringen sker for lejers regning.
Stk. 4. Såfremt lejer forsinkes med tilbageleveringen af det lejede udstyr til Anthonys Festudlejning tillægges lejemålet et gebyr. Gebyret beregnes som den anførte dagspris for det lejede udstyr, og fastsættes som en dagsbod for hvert påbegyndt døgn det lejede overskrider tilbageleveringsfristen.
Stk. 5 Det er i telte ikke tilladt at benytte tape af nogle arter op på teltsiderne eller på tagdugene. Dette skyldes at teltsiderne og tagdugene kan blive beskadiget. Såfremt dette skulle ske vil lejeren blive pålagt et gebyr, alt efter skadens størrelse.
Afrensning af en teltside eller en tagdug koster 500 kr. Kan teltsiderne eller tagdugene derimod ikke afrenses, faktureres kunden for en ny teltside eller tagdug.
Opsyn og udgifter
Stk. 1. Såfremt lejer ønsker opsyn med udstyret under lejeperiode aftales dette på forhånd med Anthonys Festudlejning, hvortil vi udregner en betaling for opsynet, som udregnet på time bais til en pris mellem 200 til 500 kroner i timen.
Stk. 2. Påfører det lejede udstyr udgifter for lejeren i lejeperioden, er Anthonys Festudlejning ikke forpligtet til at give kompensation for udgifterne. Dette er som følge af, at intet andet er aftalt mellem parterne ifølge vores lejebetingelser.
Stk. 3. Strækker lejemålet sig over mere end en dag, er det lejers ansvar at udstyret efter færdig brug, hver aften, pakkes korrekt og forsvarligt sammen. Endvidere skal lejer tilvejebringe sikker og aflåst opbevaring af det lejede udstyr til natten over.
Uforudsete hændelser
Stk. 1. Ved leje af oppusteligt udstyr forpligter lejer sig til at stoppe brugen af udstyret, hvis vindhastigheden overstiger Beaufort-skala 5, hvilket svarer til 38 km/t eller 11 m/s. Det oppustelige udstyr skal ved vindhastighed herover, tømmes for luft og blæseren skal fjernes.
Stk. 2. I tilfælde af strejke, lockout eller anden form for arbejdsstandsning, force majeure herunder utilregnelige materielle skader på udstyret, som medfører at Anthonys Festudlejning ikke kan levere det lejede udstyr. Hertil er Anthonys Festudlejning uden for ansvar, så længe tilstanden opretholdes og kan i sådanne tilfælde annullere lejemålet. Som force majeure henregnes bl.a. orkan, storm og ulykkestilfælde.